Broderloge 27 Ansgar IOOF

EN ODD FELLOW LOGE I AALBORG

Kontakt-mail : via feltet "Kontakt os" i menuen til venstre

Broderloge 27 Ansgar, har hjemme i odd Fellow Palæet Boulevarde 20 C 9000 Aalborg.vi blev blev stiftet den 11. oktober 1895, og afholder vore logemøder hver mandag kl. 19:30, undtagen i en mødefri sommerperiode fra 15. maj til 1. september. Loge 27 Ansgar er den ældste odd fellow loge i Nordjylland og er moderloge til en loger i andre nordjyske byer. 

Alle vore logemøder afvikles i en speciel sal der kaldes logesalen efter en fast dagsorden, der er fælles for alle danske Odd Fellow loger. Mødernes indhold omfatter daglige ordensmæssige forhold, ligesom logesalen danner rammen om det såkaldte Gradearbejder, der er et forum for etisk belæring. Ved sin indtræden i Ordenen opnår man Indvielsesgraden, og kan efterfølgende tildeles forskellige grader, som man kommer igennem. Disse grader uddyber Ordenens lære og kan betragtes som etiske udviklingstrin. Tildelingerne sker derfor med små passende mellemrum.

Samlingsværelset

Samlingsværelset, hvor logens brødre samles forud for selve logemødet.

Når vi mødes mandag aften starter vi gerne med at hilse på hinanden ca. ½-1 time før mødestart. Snakken mellem brødrene går livligt, indtil man kl. 19:30 bliver kaldt ind til selve logemødet. Vi sætter fællesskabet og samværet højt. Mødet i Logesalen er noget højtideligt. Efter dette møde samles vi til et uhøjtideligt møde og broderligt samvær i logens selskabslokaler. Her indtager vi gerne ”en bid brød” med tilhørende drikkevarer. Her lægges der især vægt på, at alle kan få tid til at sludre sammen på tværs af dagligdagens mangeartede problemer, for derved at lære hinanden bedre at kende og få de kontakter, som dette medfører.

Til flere af logens arrangementer bliver også brødrenes ægtefæller/ledsagere inviteret. Møderne er normalt slut senest kl.22:30

Kontakt logen

Skal udfyldes.
Skal udfyldes.
Skal udfyldes.
Skal udfyldes.